Support Engineer

Makin leverer innovative maskinstyringsløsninger til bygge- og anlægsbranchen og en digitalisering af infrastrukturprojekter.

God support og service til forhandlere er et centralt mål for Makin, og til vores danske afdeling søger vi nu en ny kollega til vores supportteam. Som Support Engineer har man en central funktion i Makin, som sikrer at support- henvendelser fra forhandlere besvares og håndteres bedst muligt. Man skal strukturere indrapporterede sager fra felten og, i samarbejde med det resterende Makin-team, sikre at disse håndteres, og at vi konstant arbejder på at optimere.
 

Arbejdet omhandler blandt andet

  • Systematisk opfølgning på supportsager i samarbejde med de relevante personer i hele organisationen

  • Samarbejde med hele organisationen inklusiv udviklingsteamet og Makin-forhandlere om den forebyggende indsats

  • Fortsætte udviklingen af support-organiseringen og sikre bedst mulig support


Profilen

Vi søger en meget struktureret person til at samarbejde med de forskellige teams om at bidrage til den gode support og den forebyggende indsats. Viden om branchen er nødvendig, men særligt interessant er viden om branchens digitale projektmodel-formater og processer.

Din baggrund kunne være:

  • Tekniker inden for designdata til maskinstyring

  • Landmåler

  • Tidligere bruger af maskinstyring

  • Anden profil, der supplerer Makins nuværende team godt

 

Profilen vil have mange kontaktflader i organisationen og hos forhandlere og må have let ved at være opsøgende og gå i konstruktiv dialog. I Makin er der fokus på at det skal være sjovt og spændende at arbejde, men det skal være muligt at have fri, så derfor indgår funktionen i et supportteam, der hjælper hinanden.


Om Makin

Baseret på solid og mangeårig erfaring fra branchen blev Makin etableret i 2018 og har hurtigt udviklet sig fra en start-up-virksomhed til en scale-up-virksomhed med forhandlere i Norge, Sverige, Danmark og Holland. I de kommende år forventer vi at udvide vores forhandlernet yderligere i Europa.

Makins centrale værdier er baseret på erfaring, kundefokus, innovation og kvalitet. Vi stræber efter at tilbyde et uformelt men professionelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.

 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Ruben Hensen på telefon 2868 4830.

 

Ansøgningsfrist: 21. januar 2022 eller indtil den rette kandidat er fundet.

Send din ansøgning til Jobindex. Klik her.